søndag, september 18, 2016

En færdig poncho

Jeg er som så mange andre faldet for PonchoGenseren af Anne Bjerkely.
Den var i foråret på tilbud som kit hos Garnhimlen, hvor jeg så bestilte garn (og to ekstra ngl, hvis nu,..)
Model: Ponchogenser af Anne Bjerkely, købt som kit hos Garnhimlen
Str.: xl/XXL 
Pinde: 6mm
Garn:  Drops Air, 9 ngl bundfarve, 2 ngl kontrast (originalgarnet)
Bemærkninger: jeg lavede ikke en strikkeprøve, hvilket betød det blev aktuelt med det ene ekstra nøgle i bundfarven. Men fik et helt nøgle kontrastfarve i overskud....
Andet: synes den er lidt kedelig at strikke - men er godt tv strik. Strikket på ca 2 en halv uge...
Ærmerne er efter min smag lige lovlig smalle, hvilket let kan reguleres ved at samle fx fem m mere op i hver side af ærmerne, og så man brug for lidt mere garn, så to ekstra ngl er okay her...
Ærmelængden er til den gode side... - og så fnuldrer garnet helt eventyrligt...dog har jeg købt garn til endnu een, men dennegang er det helt sikkert den forbliver hemmelig for modtageren....
Hot Or Not: HOT,  iflg modtageren, der desværre opdagede at jeg strikkede på den, kort før jeg var færdig med den. 


tirsdag, september 06, 2016

Håndledsvarmere - vinterstrik i god tid...

Jeg var sidst i august i Todbjerg med gode veninder. Det var en helt igennem super dag, vejret var det smukkeste, selskabet uforligneligt og der blev hilst på mange skønne strikkere...
Jeg købte lidt...altså ganske lidt.....bare lidt bøger.....og lidt garn hos Rasmilla, som havde et super tilbud med på Navia trio. Hjemme fortrød jeg ikke at have købt ag Rasmillas yndlingsgarn...ja, ja, sådan er der så meget.

Men Navia Trio er allerede ved at blive omsat. 
Der blev lørdag morgen slået op til et par håndledsvarmere med vendbar snoninger. Og i aftes blev de færdige. Nu er de hæftet og vasket, ligger og tørrer og er faktisk klar til afhentning....en veninde skal have dem...

Vendbare håndledsvarmere:
Garn: Navia Trio, farve 339, blå
Forbrug: 60 gram
Pinde: 4mm
Opskrift: egen
Opskriften på vendbare snoninger kan læses herunder....
Jeg har slået 48m op/12m på hver pind....

Hot or Not...
Bestemt hot...de er lækre bløde og farven er jeg ret vild med...



onsdag, august 10, 2016

Ups...

Tiden løber - og så går tiden jo godt....
Ihvertfald så er jeg blevet færdig med sweateren af Annette D., den er blevet god. 
Modellen hedder SJAP og er fra bogen Vinterdage.
Lækkerhedsfaktoren er god. Eneste minus er at mine overarmsmuskler er lidt store så ærmerne er en anelse for korte...så den del tænker jeg, at jeg skal have tilføjet nogle flere cm på.
Garnforbruget var beskedent - knap 550g, to tråde - en tråd Blackhill Højlandsuld  og en tråd Blackhill Alpaca - en lækker kombination.
Jeg vidste at trøjen ville blive lidt kort, så jeg øgede den med 20(!) cm, hvilket jeg ikke har fortrudt efterflg, idet den iflg opskr ville være navlekort til mig, og det er ikke lige sagen. Men de ekstra cm gør godt for sweateren.
Ellers ingen modifikationer...og dog...jeg lavede indtagninger på hver fjerde pind istedet for hver anden fire gange i bærestykket, da jeg kunne se, at den ville blive lidt lovlig tætsiddende til mine overarmsmuskler. De centimeter det gav i bærestykkets højde har gjort det godt for sweateren..den sidder rigtig godt.
En sweater jeg bliver glad for - helt sikkert...

torsdag, maj 12, 2016

Sofastykke færdigt....

eller mit eget lille hyggetæppe.
Strikket i det lækre LamaUld fra CaMaRose.
Købte 10 ngl og har brugt alt undt 20gram, hvilket skyldes  at diagramafslutningrn ellers ikke passede.


Nu ligger tæppet fint på sofaen her på terassen - og kan bruges hvis det bliver lidt køligt.
Har haft fart på pindene - har haft den tumpede ide "strik-et-nøgle-om-dagen" hvilket nu også lykkedes de fleste dage....
Bladmønsteret er det mest enkle og lette mønster, som meget hurtigt kan memoreres....

Der er brugt 480g garn - og pinde 5,00mm 
Strikket på knap 14 dage...

Mon ikke det snart er SJAPs tur - igen - den model er noget underkendt her hos mig efterhånden...
Den bliver sust indenom af flere ting. - bl a sommerkjoler, dem skal der jo nogle til af nu hvor vejret er pragtfuldt...

tirsdag, maj 03, 2016

Ih altså....

Hvor er det fantastisk - bør læses med et strejf af ironi.....
Så er der ledig tid, og så købes der lækkert garn fordi det er muligt....
Garn og Design i Vejle lukkede i lørdags, desværre. Det har affødt nedsatte priser på garn...og jeg kom til at handle lamauld fra CaMaRose...åh hvor er dét lækkert at strikke med - næsten så blødt som smør...
Men det vær aver desværre at jeg er startet på et Bella tæppe til migselv som hyggetæppe
Jeg fiskede de sidste 10 ngl i en lækker pink....og en god rundpind st 5mm - og kom til at starte....
Det er så lækket at strikke med....så med den lækkerhedsfaktor er jeg snart færdig...

- og så bør den der sweater SJAP snart blive færdig, jeg er jo mere end halvvejs....

lørdag, april 16, 2016

Et lille sjal

Jeg har strikket lidt. 
Overspringshandling...
For jeg burde jo arbejde videre på SJAP men så kom der lige et vinkelsjal indenom. 
Den strikkede udgave.
Det hæklede vinkelsjal synes jeg er flot, men ak og ve, det der hækleri, er altså ikke lige mig. Det tager såååå laaaanng tid at hækle....i min optik....
Så det strikkede vinkelsjal var velkommen.
Der er så bare lige det, der med at læse indenad, det kniber åbenbart, at læse det hele i opskriftens indledning...
Hvis man ikke gør det, hævner det sig,,,,

Det betyder blandt andet at pinde 4 bliver til pinde 3 og dobbelt tråd til enkelt tråd....så tror da pokker det tog så lang tid....
- og det opdagede jeg så først, da jeg var mere end halvvejs...fjols!
Nå men jeg fortsatte og er nu færdig....
Sjalet er vasket, spændt ud og tørt.... 
Garnet er Rasmillas Luksusgarn (75%uld/25%silke)
Brugt rester fra gemmerne - ialt 92gram.
Let og luftigt, men noget mindre end hvis jeg havde læst hvad der stod.
Det er et super dejligt strikketøj til den lange biltur eller bare som tvstrik.

Nå mon ikke så SJAP kommer ind i varmen igen, jeg mangler ikke mere end 8-10cm igen - jeg er forbi opskriftens mål med 34cm, men jeg går ikke med navlekorte sweaters, så den skal lige være lidt længere....
Men så har der næsten lige været et opslag på FB med en lille børnetrøje og den har jeg da opskr på - og sørme ikke om der er noget garn der matcher ret godt ( dog er strikkeprøve en anbefaling) så det er muligt den sniger sig indenom....(den med knapperne på billedet)
Men to-do-listen trænger sig også på, da der er nogle sommertoppe ret højt på listen til sommerens rejse....men nu må vi se hvad hænderne når...





fredag, marts 25, 2016

Det er muligt at være hurtig....

Ihvertfald har jeg på 14 dage fået en lækker cardigan i Mohair færdig....startet fredag den 11marts om aftenen og færdig her til formiddag.... Ret usædvanligt - et dejligt lynprojekt. 
Faktaboks:
Model: Lang Jakke Med Rib fra Pickles - tillæg til Familiejournalen marts 2016.
Str.: slog op til XXL men ændrede kort efter til XL,
Garn: ikke originalgarnet men noget der matchede godt: 
Hvid Mohair fra Weller, http://garnudsalg.dk/category/luksus-mohair-308/ og 
Alpakka Sky, en rest fra åbningstilbud hos Weller i maj 2014...
Forbrug:  knap 550g Hvid Mohair og knap 175g AlpakkaSky
Pinde: 6mm

Bemærkningern:  Undervejs skiftede jeg str idet jeg fandt at str XXL ville blive lige rigelig til mig, og skiftede derfor til XL ved at undlade at tage ud på rygdelen som anført, men kun som til XL.
Men på en eller anden forunderlig vis fik jeg uorden i maskeantallet undervejs, men det kunne heldigvis mingleres til at det kom til at passe.
Andet: strikkehæfter undervejs , så der her kun været få ender at hæfte....
Det er et rigtig fint tv strik, selvom det fylder meget at sidde med.
Jeg har faktisk været ret strikkemonogam de seneste 2 uger....

Hot Or Not: ved ikke lige helt - har på en eller anden måde lyst at forære den væk til een bestemt, men skal lige tænke....
For jeg strikker nok ikke een mere.....


Nå det var dette projekt - lageret er nu pænt nedbragt - så kan min SJAP fra Annette D komme videre...den har holdt stand de seneste to uger...
- og der er også et broderi-projekt der skal være færdig snart...men vi får se om jeg når det til deadline...


mandag, februar 15, 2016

Det letteste strik

- ja, men således at forstå at der ikke er brugt mange gram....
Jeg har strikket i det lækreste moskusuld.
Det er bare lækkert. Blødt. Varmt. Let at arbejde med.

Faktaboksen siger:
Opskrift fra bogen Pulsvärmare - en inspirationsbok af Birgitta Adolfsson (svensk)
Garn: Moskusuld købt hos MagiskeGarner 25gram
Pinde 3,5mm
Forbrug til dette par: 12 gram

Efter at have haft lidt startvanskeligheder med den svenske tekst, enkelte ord var svære at få oversat, da de ikke var med på Drops ordliste, men som vanligt var der hjælp at hente hos Webstrik....

Så lækkert at strikke i, blødt  så blødt....jeg er helt solgt til garnet....men prisen er jeg ikke så glad for...det er virkelig dyrt, og det dyreste jeg nogensinde har købt. 
De er strikket for en kollega, som skulle bruge dem som gave...

fredag, januar 29, 2016

Anden udgave af et sjal

I sidste indlæg skrev jeg om "In A Twinkling" sjalet som skulle bruges som gave. 
Ja der havde desværre sneget sig en fejl ind, hvilket jeg ikke var helt tilfreds med. 
Det affødte at jeg bestemte med migselv at jeg ville strikke endnu et, der dog havde en rapport mere i hver side, så det blev lidt større. 
Med de ekstra masker (16 i hver side) så blev sjalets færdige mål ca 175 x 76cm. 
Garnforbruget blev øget noget - til 238g - og stadig Angora Cable fra Garnudsalg.
Og strikket på under 8 dage....
Sjalet er nu lagt pænt sammen - og med vaskeanvisning - ned i denne æske, som nu er indpakket og klar til sølvbruden imorgen.

UPDATE:
Sjalet blev velmodtaget, så det var dejligt.

onsdag, januar 20, 2016

Lidt småting færdige....

Der er kommet en del småting af pindene siden julen...
To par "Håndlavet"luffer strikket i LettLopi og pladegarn til sønnen, der skulle på skiferie med efterskolen...
Lækre og tætte, da de blev valkede. Vasket på 30grader. 

Der kom hint om at der på Ravelry var et sjal til gratis download, det nåede jeg lige.
Faktaboks: In A Twinkling by Celeste Young, købes på Ravelry. På engelsk.
Garnvalg: Angora Cable fra Garnudsalg (35%angora,35%merino og 30%andre fibre)
Pind: 5,00 mm
Færdigt mål: ca 152 x 67cm
Garnforbrug: 184gram
Bemærkninger: min Strikkefasthed passede ikke helt, så jeg øgede med 32m på hver side af midten for at få lidt bredde på det færdige sjal, hvilket svarede til to rapporter i hver side. Jeg strikker dog et mere hvor der bliver øget med tre eller fire rapporter på hver side af midtertanken for at øge det færdige sjals størrelse.
Et let og hurtigt sjal at strikke. Der er både diagram og beskrevet hulmønster.
Hot or not: håber det er hot, det skal nemlig bruges som gave til en sølvbrud her sidst i januar, og hun strikker ikke selv.
Det enkle hulmønster. 

Jeg har også fået en lille barneundertrøje færdig til barnebarnet....
Strikket i Opal Agathe - die Ermittlerin, farve 9015
Forbrug 58g - model fra Askeladen
Mangler kun vask og knapper...




søndag, december 20, 2015

Lækker sweater færdig....

Så blev sweateren færdig. 
Vasket og tørret samt børstet med en skrubbe....nu er den lækker blød og meget varm.
Yngste er så tilfreds...og den skal medbringes på efterskolernes skitur her allerførst i januar.
Den sidder perfekt....

Fakta  Boksen siger....
Model: opskr købt hos Ho Strik, som fik den hos TraditionelStrik.dk, under modeller fra Færøerne.
Garn: 300g Hvidt plôtulopi og 400g blåt plôtulopi
Pinde: 5mm
Bemærkninger: strikkeprøven og jeg fandt ud af at der måtte modificeres en anelse. Så istedet for opskr mindste str antal masker, blev det til 172m. Trøjen blev forlænget ca 5-8cm. 
En god ting ved opskr er, at ærmerne skal strikkes først, da ærmernes åbning er med til at bestemme ærmegabets højde.
Dejligt strikketøj, der let kunne være blevet færdig noget før, men af og til kommer der andre projekter i vejen. 
Andet: jeg valgte originalgarnet fra. Primært pga prisen. 770kr mod 287kr for pladegarnet - altså en difference på næsten 500kr.... Beregninger udfra pladeGarnets løbelængde så skulle jeg bruge 300g og 400g - det kom til at passe så præcist...660g vejer trøjen og der er under 10g blåt tilbage og omkr 36g Hvidt. Mere snert kan det vist ikke blive...


Ellers er her strikket småting til gaver til jul. Håndledsvarmere med dobbelte snoninger - snoninger på både for og bagside af det strikkede. Et par ud af et nøgle....50g/100m. 
Strikkede et par forleden som jeg vaskede. Det var lidt "uhyggeligt" hvor hårdt og usmidigt det strikkede blev da det blev vådt...og efter tørring stadig den lidt trælse fornemmelse. Men garnet indeholdt 70%acryl og resten uld. Sjælden har jeg oplevet dette. Et andet par blev vasket samtidigt, hvilket var en helt anden oplevelse - det var blødt og smidigt i hele vaskeprocessen, det var ren uld. Det gav mig et godt praj om, hvorfor jeg vælger ren uld - eller ihvertfald uld med meget meget lidt kunststof/andre fibre blandet i.

Lige pt strikker jeg "håndlavet" luffer....håber de bliver færdige, så de kan foræres som gave....
Håber at jeg i juledagene får tid at kigge dybt i et par kurve med ufoer...der trænges til lidt kurvetømning...


mandag, december 14, 2015

Så skal der sys sammen...

Sønnens sweater er strikket færdig. 
Nu mangler der kun monteringen. 
Der er heldigvis ikke mange ender der skal hæftes.
Plôtulopi er så taknemmeligt at det splejses samlet som noget, så der er faktisk minimalt med ender der skal hæftes...det får jeg gjort imorgen, der skal jeg til Hyggestrik imorgen formiddag, inden aftenvagten...
Det har desværre gået lidt trægt med at få sweateren færdig, men hvis nu jeg havde kørt på, så havde den været færdig for to-tre uger siden....
Beregningsmæssigt i forhold til garn, ja, så holdt det stik....med 400g blåt og 300g hvidt.... 
Der er nemlig kun 9g blåt og 37g hvidt tilbage...godt beregnet....og dermed en besparelse ca 500kr i forhold til originalgarnet...hvilket jo er ganske godt!
Faktaboks følger...

mandag, november 23, 2015

Håndlavet er disse luffer/vanter

Et par Håndlavet luffer er færdige, modellen er fra Weller, Garnudsalg.
Enkle og lige til - og så fine.
I et letsindigt øjeblik har jeg bortlovet dem, til en kollega....
Dette par er strikket i Safira fra Permin. På pind 4,5mm
70gram er der brugt til mindste str.
Og jeg har 70gram tilbage, så der kan blive et par mere...

søndag, november 08, 2015

Jøsses det er længe siden....

at jeg har skrevet her på bloggen. 
Tiden render bare fra mig....
Der er strikket en del.... 
Huer, babysmåting, og nej, babyen har ikke travlt. 
Overhovedet. 
Terminen er overskredet. Men snart så er den nye titel på vej.
Lige pt strikker jeg til yngstesønnen, der har bestilt en sweater til skituren med efterskolen lige i det nye år.
 Jeg har givet ham flere muligheder for valg af model og mønstre. Hvergang er han endt med at sige: "det skal være den første du viste mig..."  Sweateren Knud Rasmussen har på, på billedet i bogen Strik med traditioner.
Opskriften blev fundet - købt og garnet, som er anvendt i opskriften har jeg valgt fra pga prisen...men strikker i Plötulopi (pladegarn)
Det går vældigt fremad. Første ærme var halvvejs da jeg vurderede at pind 4,5mm gav en for tæt Strikkefasthed. Så der blev trævlet op og startet forfra med pind 5,0mm - det blev bedre.
Nu er andet ærme snart færdig. Det går heldigvis lidt hurtigt.

søndag, august 16, 2015

Hovsa, jeg har stadig en blog...

Det er temmelig længe siden jeg har skrevet her...men der har været så meget andet, der har fyldt i hverdagen.
Jeg har dog fået strikket en del, men ikke nødvendigvis færdigt.
Jeg har strikket A-cardigan, mønster købt ved Garnudsalg, og strikket af garn samme sted fra. 
Men den svarede ikke til mine forventninger, så den er bortgives til min ældste, som sagtens kan bruge den.
Faktaboks:
Model: A-cardigan, opskrift købt hos Garnudsalg
Str.: strikket i str 4
Garn: Blackhill højlandsuld, i farven batiklilla, et tilbud fra engang...
Forbrug: ca 500 g - mindre end angivet
Pinde - som anført i opskr.
Bemærkninger: fulgt opskriften, men den er meget smal i ærmegabet/raglan som gør den sidder meget tæt, hvilket jeg ikke finder behageligt. Så derfor blev cardiganen foræret til datteren.
Hvis jeg strikker endnu en, så kommer der en del ændringer til.  Ærmerne er meget smalle, så de vil få ihvertfald 10-20masker mere fra starten af. Dog skal maskeantallet være delbart med fire, for det passer når ærmerne samles med bullen.
Når der efterflg strikkes raglan før ribben, så bør der være 3-4 omgange mellem indtagningerne, for at opnå en bedre rummelighed i ærmegabet.
Samtidig lavede jeg det trælse forsøg, at jeg først strikkede den nederste rib frem og tilbage, men først efter få cm  på glatstrikningen, samlede jeg arbejdet og strikkede rundt... Det gør jeg så fra starten næste gang. Der skal så hækles og klippes op, og samles masker op, men det er ikke på nogen måde svært.
Herover ses raglansamlingen og overgangen til ribben. Hvor retmasken passer så fint hele vejen rundt på alle raglansamlingerne. Fin detalje.
Hot Or Not: ikke hot til mig....i denne udgave...

På vores ferie købte jeg garn til denne lille fine jakke
Faktaboks: 
Model: Gry's jakke fra bogen All you knit is love, babystrik 0-18mdr af Susie Haumann
Garn: 1 ngl isager alpaca 1, og 2 ngl Isager Highland, farven Greece
Pinde 3,5mm
Str 0-9mdr
Bemærkninger:
Opskriften fulgt hele vejen. Dog slap alpacaen op 8 pinde før aflukningen på hætten. Men det hænger sammen med løbelængden på alpacaen. Der manglede lige tre-fire meter, men hætten blev bare det mindre. Ellers skulle jeg have brugt 75kr for at få de få meter der manglede...
Andet: knapperne er ikke kommet i endnu, afventer en ladning knapper fra Kina, som sandsynligvis kan bruges...
Hot Or Not: håber den er hot, den kommer i hvertfald i pakken til de vordende forældre.

Ellers er jeg igang med en Cobblestone til yngste, der er startet på efterskole. Den bliver snart færdig, er jo lige blevet opholdt af en babyjakke, men er igang med ærmerne... Så er det at samle ærmer og bærestykke, så skal der strikkes vendestrik og retstrik... Hver gang jeg strikker en Cobblestone, så er det en fornøjelse at strikke bærestykket... Der skal liiiiggge strikkes en omgang eller to mere... - og ja, det er vist min 6 udgave jeg er igang med...

Inden længe er der noget tomt herhjemme. Yngste er på efterskole, og næstyngste er optaget på SDU i Sønderborg, og skal fra september slå sine folder der. lejligheden er lejet og der afventes nu indflytning... 
Det er en underlig følelse at alle bør lige pludselig er hjemmefra - ihverfald det næste 3/4 år, inden yngste kommer hjem igen.
Sikke en masse der kan nås...måske...




torsdag, juni 04, 2015

Babystrik

Der vil i den næste tid stå en del babystrik på to-do-listen her hos mig....
Jeg skal nå en del inden jeg skal på mormorbarsel. Jeg har søgt om fridage/ferie således at jeg får næsten tre uger til efteråret...
Der er ikke viden om barnets køn, så det bliver i neutrale - delvist - farver... Om jeg glæder mig - jeps...det gør hele familien....
Babytæppet er fra bogen Babystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe.
Garnet er Hjertegarn Exclusive Alpakka 
Der er brugt knap 6 nøgler, og tæppets mål er ca 78 x 95cm efter blokning. 
Der er meget lækkert blødt. Og garnet kan anbefales.
Mønsteret er så let at huske, så det suser bare derudaf... 
Startede den 10 maj og blev færdig den 2 juni...og har været strikkemonogam. 
Det er bestemt et tæppe jeg gerne strikker igen...

Det ligger en del ufo'er som trænger til en kærlig hånd, men nye ting presser sig på....og en veninde sagde ..." Giv dem et lille puf længere ind under sengen, og start så noget nyt...."
Så det er jeg kommet til..... A cardigan designet af Ruth S, sælges hos Garnudsalg...
 

tirsdag, maj 05, 2015

Færdige projekter....

Det er nogen tid siden sidste indlæg. Her strikkes stadig især på de projekter der har været længe undervejs.
Første projekt der blev færdig for nogle uger siden er et hæklet tæppe. Det blev påbegyndt i foråret 2011 og har lagt stille et par år... Lapperne stod alle i en kasse, klar til sammenhækling. Jeg havde set en metode som jeg mente kunne bruges, men ved afprøvning så så det dels træls ud men var faktisk også noget besværlig. Så ved en sammenkomst med andre strikkere, så kom der en bedre metode i spil, og det er så den der er brugt her... Der er hæklet en fin kant på...
Jeg er super tilfreds. Tæppet er hæklet i Kauni rester - ialt forbrugt ca 500g.
Men det varer nok en rum tid før jeg begiver mig ud i hækleprojekter af den størrelse....

Der er også et sjal blevet færdigt...strikket med baggrund i en model fra bogen Nordiske Masker 3,
Strikket i merinould - dobbelt garn, med hæklet kant hæklet på. Sjalet er blevet dejligt stort. Der er brugt 430g merino og 200g Garnheksens Magiske Garn. Ialt 630g
 Er super skøn blødt...

Til strikkekomsammen med Lørdagsstrikkerne var der en der hæklede grydelapper, jeg skulle da lige prøve at hækle een selv. Der gik et ngl blødt bomuldsgarn...så forbrugt 50g.
Jeg kom også til at starte et nyt projekt, som blev hurtigt afsluttet...
En skøn lille barneundertrøje til en lille pige. Strikket på et døgn. Strikket i en tråd merino, samme garn som sjalet ovenfor, efter vask så lækker blødt. Forbrug 38 g. Model fra Askeladen.
Sendt til Marie og den blev godt modtaget...

mandag, marts 23, 2015

Til en tur med hunden....

Har jeg strikket dette sæt til en fødselar.....
Håndledsvarmere og et pandebånd med vendbare snoninger....
Snoningerne er så lette at lave og ved en lille detalje, ja, så er arbejdet ens på begge sider... Det er hvad der kommer ud af at deltage i en strikkecafé.....

- og hvordan gjorde jeg så:
Opskriften er min egen, men du låner bare...
Garn: Vital Superwash, købt i Perlestrik, Hjørring.
Pinde: strømpepinde nr 4

Håndledsvarmere:
Slå 48m op på strømpepinde nr 4 og strik snoninger som følger: 
1.-7.pind: 2ret, 2 vr.   
8.pind: *2 ret, 2 vr, sæt de næste 4m på snoningspind foran arbejdet, strik 2 ret, 2 vr. Strik derefter de næste masker fra hjælpepinden 2 r, 2 vr.* gentag fra * til * omgangen rundt.
De 8 pinde gentages til arb har passende længde - her er er strikket 56 pinde.
Forbrug pr håndledsvarmer: ca 26g
Pandebånd. Strikkes på to pinde.
Slå 28 m op på pind 4.   
1pind: Strik 1 r løs af, 2 ret, 2 vr - gentag pinden ud og slut med 3 ret. 
2pind: 3 vr løs af med tråden foran arb, strik derefter som m viser, slut med 2 vr løs af foran, 1 vr.
Dette giver en fin kant på arbejdet.
Gentag disse 1-7 pinde.
8pind: 1 ret løs af, *2 ret, 2 vr, sæt de næste 4m på snoningspind foran arbejdet, strik 2 ret, 2 vr. Strik derefter de næste masker fra hjælpepinden 2 r, 2 vr.* gentag dette ialt to gange, slut med tre ret.
Disse otte pinde danner mønstret. 
Strik til arb måler ca 54cm.
Aflukning: enten kan du lukke af og sy pandebåndet sammen med maskesting og få en fin sammensyning.eller du kan gøre som jeg; at samle masker op med hjælpepinden i opslagningskanten. Dette for at strikke m fra hjælpepinden sammen med m fra pinden, således at jeg lukkede af ved at strikke to m sammen fra hver sin pind.Dette giver en fin kant på vrangsiden. Men vælg hvad du synes passer dig bedst.
Forbrug til pandebånd: ca 48g

Hot Or Not: et flot sæt, som gives til en fødselar, der har sættet som et ønske...
Nå jeg må hellere blive færdig... Få pakket fint ind i cellofan. Gaven skal afleveres lige om lidt...

onsdag, marts 04, 2015

Den færdige Cobblestone

Har været færdig i nogle uger...det tog kun tre uger at strikke den, men der er også lidt øvelse ind over...jeg har strikket fem af denne model...og der vil komme flere.
Farvegengivelsen er her det nærmeste jeg er kommet, ud af de utallige fotos jeg har taget af sweateren..
Der er brugt ialt 600g supersoft fordelt på to farver, hvor jeg selvfølgelig ikke kan huske farvenavnene. Men der er ingen ændringer af betydning udover det jeg "plejer" at gøre: lidt færre masker i ærmekanten med efterflg udtagning og de få omgange færre i halsen før aflukning.
Efter vask er den så lækker og blød som supersoften altid bliver.
Sønnen er tilfreds, og den sidder rigtig godt.


lørdag, februar 28, 2015

Overspringshandlingerne fortsætter...

for hvor er det dog let bare at sidde med et simpelt strikketøj...det er dette sjal...ja, altså hælkingsorocessen er ovre, og sjalets størrelse er afhængig af længden på den hæklede bort...
Jeg havde to ngl af Garnheksens Magiske Garn, og har eftersøgt ekstra garn, men uden held...så det får blive den længde som garnet rækker til...
Umiddelbart bliver str okay...
Der arbejdes på pinde 4,5mm og det går fint fremad...de første knap 200g hvide merino er brugt....og der er rigeligt på lagret..
Nå men en af de nærmeste dage må jeg igang med frakken... Jeg har fået samlet op til den nederste del af frakken, men den kræver koncentration. Jeg har pt lige lovlig mange aftaler og projekter, som ikke lige giver tiden til koncentrationen længe ad gangen...ja ja, jeg bestemmer jo selv... 
Men omvendt er jeg også spændt på at få frakken færdig....